Pieter De Grebber

Pieter Fransz de Grebber var en fremtrædende hollandsk maler fra den hollandske guldalder.
De Grebber blev født i Haarlem som den ældste søn af Frans Pietersz de Grebber (1573–1643), der selv var maler og broderist i Haarlem, og han var bror til malerne Maria og Albert. Hans kunstneriske fundament blev lagt gennem undervisning fra både sin far og den mægtige Hendrick Goltzius. Han stammer fra en katolsk og kunstnerisk familie, og hans søster Maria blev senere svigermor til Gabriel Metsu. Med rødder i et rigt kulturelt miljø var han ven med præsten og musikologen Jan Albertszoon Ban, og han fik endda et digt sat til musik af den Haarlem-baserede komponist Cornelis Padbrué. I 1632 blev han optaget i Sankt Lukas-gildet i Haarlem, selvom han allerede havde været aktiv som maler i ti år. Hans arv fortsatte gennem hans elever, herunder Gerbrand Ban, Nicolaes Pietersz Berchem, Egbert van Heemskerck og Dirck Helmbreeker.
I 1618 begav far og søn sig til Antwerpen for at forhandle med Peter Paul Rubens om salget af maleriet "Daniel i løvehulen". Dette værk blev efterfølgende overleveret – via den engelske ambassadør i Republikken, Sir Dudley Carleton – til kong Charles I. Pieter modtog betydningsfulde bestillinger ikke blot i Haarlem, men også fra stadholder Frederik Hendrik. Som følge heraf arbejdedt han på udsmykningen af Huis Honselaarsdijk i Naaldwijk og ved Paleis Noordeinde i Huis ten Bosch i Haag. Han malede altertavler til kirker i Flandern samt til skjulte katolske kirker i Republikken, og det er muligt, at han også har arbejdet for danske klienter.
Pieter forblev ugifte og levede fra 1634 og frem til sin død i Haarlem Béguinage.
Udover sine historiemalerier malede Pieter de Grebber også en række portrætter; desuden er mange tegninger og enkelte raderinger af ham overlevet. Ved at forene forskellige indflydelser, såsom Utrecht-caravaggismen, Rubens og Rembrandt, skabte han en meget personlig stil. Sammen med Salomon de Bray var han pioneren og det første højdepunkt for "Haarlem-klassicisme"-skolen, som producerede malerier karakteriseret ved en velorganiseret klarhed og lyse nuancer.
I 1649 skrev De Grebber afhandlingen "Regulen welcke by een goet schilder en teyckenaar geobserveert en achtervolght moeten werden" (Regler som en god maler og tegner bør iagttage og følge). I dette dokument forklarer han de elleve vigtigste regler, som han mente, at klassicistiske malere omhyggeligt burde overholde. Selvom klassicisterne ikke nødvendigvis svor troskab til disse regler, blev de alligevel altid nøje iagttaget. Næsten alle disse regler er hentet fra Karel van Manders egen manieristiske "Schilder-boeck", hvori historiemaleriet blev præsenteret som det højeste i genrernes hierarki.
Medier relateret til Pieter Fransz de Grebber på Wikimedia Commons

mere...